say / lad os sige

say you were
gone and
returned

to
whence you
left for what

ever it was
you were
looking

for
out there
where I wasn’t

or rather: where
we weren’t
then

at
the same
time. now it’s

different from if
you hadn’t
left

in
search
of what you

thought you were
looking for
and

of
which I
had and still

have
no knowledge
and yet you

(the general you)
go about
the

daily
chores as
if nothing had

happened and I
suppose nothing
– zero –

really
has. or maybe
not?

#

lad os sige
du var
gået

ud og var
kommet tilbage
til

det
du havde
forladt for at

lede
efter hvad
det nu var

du ledte efter
der ude
hvor

jeg
ikke var
eller rettere: hvor

vi ikke var
på samme
tid.

nu
er det
anderledes end hvis

hvis du ikke
var gået
ud

for
at lede
efter det du

søgte og som
jeg ikke
havde

og ikke har
nogen ide
om

og
alligevel foretager
du dig de

dagligdags ting som
om intet
var

hændt
og jeg
antager at det’

sådan det er.
eller måske
ikke?

Dream Interpretation for … /Drømmetydning for …

 

“You know anything about dreams?”
“I know what it’s like to dream, but …”
“But do you know anything about what they mean?”
“Not really. I just dream and if it’s a boring dream I jump into another one. Why do you ask? You’ve had any special ones lately?”
“Kind of. I have a recurring one where I find what I can only describe as ‘my’ house. It’s always in a neighbourhood that seems like it was bombed or forgotten by time and left to fall apart on its own. When I enter ‘my’ house it keeps growing as I walk through it. In a way it’s endless. Up till now – or rather last night – it was always in tip-top order on the inside, but now it’s full of garbage and the walls are falling down, the painting is coming off the walls and a bunch of aggressive low-life idiots lives there …”

head toe, head toe and the mess in between from stars

“Lemme call Sigmund,” says K. and takes out a stuffed and worn squirrel with an antenna on its head. He sees my asking face. “It’s a ghost phone, dummy. That’s how we keep in touch. Hi Siggi, K. here. My friend here has a question for you … yea, a fleshy one, alive – he thinks,” says K. and I hear them both laugh. Loud and long. He hands me the squirrel-phone and I retell the dream to ghost-Freud. The phone is put on speaker. Sigmund says “ah” and “um” and “ja” from time to time then “It’s a classic, mein Freund. When we, or should I say you – the dreams of the living are very different from the dreams of us not so alive, but never mind – when we dream about houses or living spaces we are actually dreaming about our selves and that includes the subconscious which of course takes up most of what you call you you AND we never, nevernevernever, dream about any other person but ourselves. No matter how much you think you dream about your loved ones, Harry Belafonte, Balzac or whoever we ALWAYZ (strong Austrian accent) dream about ourselves or aspects of our personality. Think about that for a while and see if your dream changes its significance for you – Ich weiß nicht, wie ich es ausdrücken soll … if you perhaps change in the way you look at it and yourself. Verstehst Du? Ja? Nun, gibt mir K. bitte”. In the background I hear French singing and what I assume is can-can music and someone shouting “More absinthe!” followed by a “You’ve ‘ad enough, Toulouse”.
K. and Sigmund talk a bit while I pretend to think.

sitting on my left hand I know what it’s doing

“Now, did that help?”, asks K. putting the ghost phone away.
“Perhaps, perhaps not. Tell me, was Freud at a party?”
“Sort of. He was at the Moulin Rouge. The immaterial one. It’s still a hot place for the dead of the late 19th and early 20th century”.
“Ooh, I’d like to go there. I could meet Rimbaud and those guys”.
“Come on then”, says K. and takes out a giant scimitar. “I usually killa (Italian accent) people for money but as you are my friend I killa you nothing”, he grins.
“Stop it. There’s the Eurovision Song Contest on the telly”.
“When?”
“It starts now”.
“Go get the coffee and cookies! Presto! And the cigars!”

Kyndelmisse*
frost giants yawn
and scratch their noses

..

Kyndelmisse: old Danish for Candlemass, the middle of winter

*

“Ved Du noget om drømme?”
“Jeg ved, hvordan det er at drømme, men …”
“Men ved Du noget om, hvad de betyder?”
“Ikke rigtig. Jeg drømmer bare, og hvis det er en kedelig drøm, hopper jeg bare ind i anden. Hvorfor spørger Du? Har Du haft nogle særlige på det det sidste?”
“På en måde. Jeg har én, der gentager sig, hvor jeg finder, hvad jeg kun kan beskrive som ’mit’ hjem. Det befinder sig altid i et kvarter, der ser ud som om, det var sønderbombet eller glemt af tiden og overladt til at forfalde helt af sig selv. Når jeg træder ind i ’mit’ hus, bliver det ved med at vokse efterhånden som jeg går gennem det. På en måde er det endeløst. Indtil nu – eller i hvert fald til sidste nat – har det altid været i tip-top orden indeni, men nu er det fuldt af affald og væggene smuldrer, malingen skaller af væggene og nu bor der nogle aggressive sumpere …”

hoved tå, hoved tå og rodet indimellem fra stjerner

“Jeg ringer lige til Sigmund, siger K. og tager et udstoppet og slidt egern med en antenne på hovedet frem. Han ser mit spørgende ansigt. “Det’ en spøgelsestelefon, dummernik. Det’ sådan vi holder kontakten. Hej Siggi, K. her. Min ven har lige et spørgsmål … ja, en kødfuld én … levende – tror han”, siger K. og jeg kan høre dem begge skoggerle. Højt og længe. Han rækker mig egernfonen, og jeg fortæller historien til spøgelses-Freud. Telefonen er sat på medhør. Sigmund siger “ah” og “um” og “ja” fra tid til anden og dernæst “Det er en klassiker, mein Freund. Når vi, eller skulle jeg sige I – de levendes drømme er anderledes end dem vi knap så levende har, men det ser vi lige bort fra – når vi drømmer om huse og steder, hvor vi bor drømmer vi faktisk om vores selv, og det inklusive vores underbevidsthed, som selvfølgelig fylder det meste af hvad, vi kalder os, det meste af det, Du kalder dig selv, OG vi drømmer aldrig, aldrigaldrigaldrig, om andre personer end os selv. Uanset hvor meget du tror, du drømmer om dine kære, Harry Belafonte, Balzac eller hvem pokker det kan være drømmer vi ALTZID (stærk østrigsk accent) om os selv eller aspekter af vores personlighed. Tænk over det en tid og læg mærke til, om Din drøm ændrer sig eller om den ændrer betydning for Dig – Ich weiß nicht, wie ich es ausdrücken soll … om Du måske får et andet syn på Dig selv og Din drøm. Verstehst Du? Ja? Nun, gibt mir K. bitte”. I baggrunden er der lyden af sang på fransk og hvad jeg formoder er can-can musik og nogen, der råber ”Mere absint!” efterfulgt af et ”Dy ’har allereje fåed nok, Toulouse.”
K. og Sigmund taler videre for en stund, mens jeg lader som om, jeg tænker.

siddende på min venstre hånd véd jeg hvad den gør

“Nå, ku’ Du bruge det til noget? spørger K. og lægger telefonen lommen igen.”
“Måske, måske ikke. Sig mig, var Freud til et selskab?”
På en måde. Han var på Moulin Rouge. Den immaterielle. Det er stadig et in-sted for de der døde sent i det 19nde århundrede og begyndelsen af det 20nde.”
“Uh, det ku’ jeg godt tænke mig at besøge. Jeg ku’ møde Rimbaud og de dér fyre.”
”Ok så,” siger K. og trækket en gigantisk krumsabel frem. ”Jaj dræber nomalt (stærk italiensk accent) folk for penge, men dar Du er min amico, gør jaj det gratis,” griner han.
“Stop det. Der er Melodigrandprix på fjerneren.”
“Hvornår?”
“Det begynder nu.”
“Hent kaffen og småkagerne! Presto! Og cigarerne.”

Kyndelmisse
frostjætter gaber
og klør sig på næsen

Pointing / Peger

one points to the clock in the tree going slower than a waterfall
another to a cloud shaped cell

one points to an egret descending the stairs of oblivion
another to the keyhole in the dog

one points to an apple reciting the Apocalypse
another to an ant with a pen

one points to a hole full of hills and mute swans
another to his feet that sing

one points to a face furnished with a glass table and fancy magazines
another to a barbed wire bath

one points to a painting of what’s outside the window already
another to the wisdom of peas

one points to the bridge of sunsets and the soft soft shoes of Surya’s horses
another at an angel’s finger stretching from Venice to Højby

one points to an egg yoke saying it’s there the Hun built a statue of boredom
another to a rusty nail saying it saves

one points to a chair saying it’s the chariest chair anyone ever made
another to that part of the sky that’s resting in a puddle

:

en peger på uret i træet der går langsommere end et vandfald
en anden på en skyformet celle

en peger på en hejre der går ned ad glemsomhedens trappe
en anden på nøglehullet i hunden

en peger på et æble der reciterer Johannes Åbenbaring
en anden på en myre med en pen

en peger på et hul fuldt af bakker og stumme svaner
en anden på sine fødder og synger

en peger på et ansigt møbleret med et glasbord og smarte magasiner
en anden på et pigtrådsbad

en peger på et maleri af det er allerede er udenfor vinduet
en anden på ærters visdom

en peger på en bro af solnedgange og Suryas hestes bløde bløde sko
en anden på en engels finger der strækker sig fra Venedig til Højby

en peger på en æggeblomme og det er der hunnerne byggede en statue af kedsomheden
en anden på et rustent søm og siger det frelser

en peger på en stol og siger det er den stoleste stol nogen nogensinde har lavet
en anden på den del af himlen der hviler i en vandpyt