seq 21.09 2018

an explanation of what I do when I don’t [autumn kigo]

on a fictional beach a skyladder of flies

at the end of the story a hole and a wind

turning his face into a raven Two Feet escapes to Paris

the canal diggers make room for gondolas in your veins

psalm 51 on repeat following the pattern in the wallpaper

your inner cell solidifies your cells till they’re gold

after the mosquito I swat the cursor | ⁞ . : .

.

en forklaring på hvad jeg gør når jeg ikke gør det [efterårskigo]

på en imaginær strand en himmelstige af fluer

i slutningen af historien et hul og en vind

forvandlende sit ansigt til en ravn undslipper Tofod til Paris

kanalgraverne gør plads til gondoler i dine årer

salme 51 gentaget følgende mønstret i tapetet

din indre celle gør dine celler faste til de er af guld

efter myggen smækker jeg cursoren | ⁞ . : .

seq 16.09 2018

mucus morning and the Tiber is the Tiber

translated the name of the green plant is green plant

in my language there’s a running uphill

just because sliding a wet lemon pit across the North Pole

in his coat of butterflies Stephen (St.) takes gravity out of fashion again

with no one to catch them the pears drop just drop

.

slimmorgen og Tiberen er Tiberen

oversat er navnet på den grønne plante grøn plante

i mit sprog er der en løben op ad bakke

bare fordi glider en våd citronkerne tværs over Nordpolen

i sin frakke af sommerfugle ta’r Stefan (St.) tyngdekraften ud af moden igen

uden nogen til at gribe dem falder pærerne bare falder

seq 15.09 2018

pondering the signal value of a baritone sax during a blood test

what does it say the planet in my shoe?

at the Lonely Hearts Club darkness in small glasses tend the bar

the flame for as long as it lasts a pencil

unbendable a cormorant takes over my left hand

at noon our flock mentality gets named Karl

.

overvejer signalværdien af en barytonsax under en blodprøve

hvad siger den planeten i min sko?

i Ensomme Hjerters Klub mørke i små glas passer baren

flammen så længe den varer en blyant

ubøjelig overtager en skarv min højre hånd

ved middagstid får vor flokmentalitet navnet Karl

Nostradamus’ Evening / Nostradamuses aften – linked verse

Nostradamus’ Evening
under her foot
a triad of ants
moved a city

a needle at the end of the lamentation of the sea

on the plateau
of silent geysers the plat
fell off the eau

hollow men and mountains till the canvas was full of merchants

counted time units
as small as the insect
with no name

he watched the night creep back into the roots of the oak

kneading air into eyeballs
she finally saw
the liquid shark in the sky

following The Unfollowable a cloudslug became his home

in the fleshroom
a poolah separated starlings
from their feathers

drawn with his own blood the stairs to the mercury-swans

finally off their string
amen-pearls bounced against
the dopamine floor

then we slept and kept our heads to ourselves

home at last
Nostradamus hoisted
the raspberry flag

if nothing else is in history a centipede chewing the desert

.

Nostradamuses aften

under hendes fod
flytter en triade af myrer
en by

en nål for enden af havets klagesang

på plateauet
med stille geysere falder
plat’en af eauet

hule mænd og bjerg til lærredet er fuld af købmænd

talte tidsenheder
så små som insektet
uden navn

følgende Den Ufølgelige blev en skysnegl hans

æltende luft til øjeæbler
så hun endelig
den flydende haj i himlen

han betragtede natten krybe tilbage til egetræets rødder

i kødværelset
skilte en pula stærene
fra deres fjer

tegnet med hans eget blod trappen til kviksølvsvanerne

endelig løsnet fra deres snor
stødte amenperler mod
dopamingulvet

så sov vi og holdt vore hoveder for os selv

endelig hjemme
hejste Nostradamus
hindbærflaget

hvis der ikke er andet i historien et tusindben der tygger på ørkenen

Grief Comes in Tins / Sorg kommer på dåse – sequence

Grief Comes in Tins

compressed nebula
a chair comes alive
then runs away

grief comes in tins
she said opening her irises
for meth knights

a bone like an oyster
bent out of shape – a pearly
thunder fills it

in the waiting room
a dead poet learns
to tie his shoes

already without his shadow
he’ll grind himself
to ink

incense of intestines
the low chanter hits the note
of his ka

a ryebeast more or less
one man’s field is another’s
crashed liver

.

Sorg kommer på dåse

komprimeret nebula
en stol vækkes til live
og løber så væk

sorg kommer på dåse
siger hun og åbner sine iriser
for meth-riddere

en knogle som en østers
bøjet til ukendelighed – en perlende
torden fylder den

i venteværelset
lærer en død digter
at binde sine sko

allerede uden sin skygge
vil man male sig selv
til blæk

røgelse af indvolde
den lave sanger rammer
sin ka’s tone

et rugbæst mere eller mindre
én mands mark er en andens
knuste lever

Lethe – sequence 14.01 2018

sailing our dead-leaf boat
down Lethe you ask
“What boat? What river?”

on old photos we see the sky once wasn’t a coffin lid

we look back
to see ourselves
looking ahead

we never knew or we’re never new who cares

in my selective memory
white grasses
stopped dreaming

we keep saying the same things the same way in Limbo

:

sejlende vores båd af døde blade
ned ad Lethe spø’r du
”Hvilken båd? Hvilken flod?”

på gamle fotos ser vi himlen engang ikke var et kistelåg

vi ser os tilbage
og ser os selv
spejde fremad

vi vidste aldrig eller vi viste os aldrig og hvem kerer sig om det

i min selektive erindring
holdt hvide græsser
op med at drømme

vi siger de samme ting på samme måde i Limbo