Nostradamus’ Evening / Nostradamuses aften – linked verse

Nostradamus’ Evening
under her foot
a triad of ants
moved a city

a needle at the end of the lamentation of the sea

on the plateau
of silent geysers the plat
fell off the eau

hollow men and mountains till the canvas was full of merchants

counted time units
as small as the insect
with no name

he watched the night creep back into the roots of the oak

kneading air into eyeballs
she finally saw
the liquid shark in the sky

following The Unfollowable a cloudslug became his home

in the fleshroom
a poolah separated starlings
from their feathers

drawn with his own blood the stairs to the mercury-swans

finally off their string
amen-pearls bounced against
the dopamine floor

then we slept and kept our heads to ourselves

home at last
Nostradamus hoisted
the raspberry flag

if nothing else is in history a centipede chewing the desert

.

Nostradamuses aften

under hendes fod
flytter en triade af myrer
en by

en nål for enden af havets klagesang

på plateauet
med stille geysere falder
plat’en af eauet

hule mænd og bjerg til lærredet er fuld af købmænd

talte tidsenheder
så små som insektet
uden navn

følgende Den Ufølgelige blev en skysnegl hans

æltende luft til øjeæbler
så hun endelig
den flydende haj i himlen

han betragtede natten krybe tilbage til egetræets rødder

i kødværelset
skilte en pula stærene
fra deres fjer

tegnet med hans eget blod trappen til kviksølvsvanerne

endelig løsnet fra deres snor
stødte amenperler mod
dopamingulvet

så sov vi og holdt vore hoveder for os selv

endelig hjemme
hejste Nostradamus
hindbærflaget

hvis der ikke er andet i historien et tusindben der tygger på ørkenen

Grief Comes in Tins / Sorg kommer på dåse – sequence

Grief Comes in Tins

compressed nebula
a chair comes alive
then runs away

grief comes in tins
she said opening her irises
for meth knights

a bone like an oyster
bent out of shape – a pearly
thunder fills it

in the waiting room
a dead poet learns
to tie his shoes

already without his shadow
he’ll grind himself
to ink

incense of intestines
the low chanter hits the note
of his ka

a ryebeast more or less
one man’s field is another’s
crashed liver

.

Sorg kommer på dåse

komprimeret nebula
en stol vækkes til live
og løber så væk

sorg kommer på dåse
siger hun og åbner sine iriser
for meth-riddere

en knogle som en østers
bøjet til ukendelighed – en perlende
torden fylder den

i venteværelset
lærer en død digter
at binde sine sko

allerede uden sin skygge
vil man male sig selv
til blæk

røgelse af indvolde
den lave sanger rammer
sin ka’s tone

et rugbæst mere eller mindre
én mands mark er en andens
knuste lever

yotsumono 25.06.18

with or without
a weeping guitar
I wash the floor

a bit away something
that makes the sound of a train

now that little brushy thing
for hoover
is gone

for my analogue father
Vespro della Beata Vergine

.

med eller uden
en grædende guitar
vasker jeg gulvet

et stykke væk noget
der laver lyden af et tog

nu er den lille børste
til støvsugeren
væk

til min analoge far
Vespro della Beata Vergine

not what I want / ikke hvad jeg ønsker – yotsumono

not what I want not
what I don’t still the weight
of summer

like it was thinking
of something else drizzle

falling could not
have said it better
myself

as a point of reference
the window full of sky

.

ikke hvad jeg ønsker ikke
hvad jeg ikke ønsker alligevel vægten
af sommer

som tænkte den
på noget andet støvregn

at falde kunne ikke
ha’ sagt det bedre
selv

som et referencepunkt
vinduet fuld af himmel

file date 19.06 2018

Monday yotsumono / Mandagsyotsumono

Monday
only the wind seems
full of je ne sais quoi

perhaps the jazz radio station …
but that’s a reprise

the hearing’s better
I hear things you say
you haven’t said

in its right element
the Alka-seltzer’s gone

.

mandag
kun vinden synes fuld af
je ne sais quoi

måske jazzradioen …
men det’ en genudsendelse

hørelsen er bedre
jeg hører ting du siger
du ikke har sagt

i sit rette element
er Treo’en væk

file date 18.06 2018

yotsumono 08-06-18

får Astrud til at gentage sig selv
et hår
fra en død kat

(den, der stadig springer
op i min seng om natten)

det’ nok med denne hede
lad os flytte
Jorden

på trods af vinden
ingen vind overhovedet

.

making Astrud repeat herself
a hair
from a dead cat

(the one that still jumps
into my bed at night)

nuff with this heat
let’s move
the Earth

despite the wind
no wind at all

ku

not as distant as the clouds

ikke så fjernt som skyerne

.

night wrapping its drunks

natten pakker sine fulde ind

.

only in tales the butterfly bell

kun i eventyr sommerfugleklokken

.

in sunset the right knee bended too

i solnedgang også det højre knæ bøjet

.

now the stone’s without shadow

nu er stenen uden skygge

.

staying buoyant to the sound

forbliver flydende til lyden

.

at the top of his voice a ladder to the sea

på toppen af hans stemme en stige til havet

.

at an arm’s length the hand that peels the key for water

en armslængde væk hånden der skræller nøglen for vand

.

next to the liver the pit that will grow a falcon

ved siden af leveren stenen hvorfra en falk vil gro

.

a dead bee now the horizon’s gone

en død bi nu hvor horisonten er væk

.

a green wall as long as butterflies

en grøn mur så længe som sommerfugle

.

then lilacs

så syrener

file dates 14 & 15. 05 2018

Lethe – sequence 14.01 2018

sailing our dead-leaf boat
down Lethe you ask
“What boat? What river?”

on old photos we see the sky once wasn’t a coffin lid

we look back
to see ourselves
looking ahead

we never knew or we’re never new who cares

in my selective memory
white grasses
stopped dreaming

we keep saying the same things the same way in Limbo

:

sejlende vores båd af døde blade
ned ad Lethe spø’r du
”Hvilken båd? Hvilken flod?”

på gamle fotos ser vi himlen engang ikke var et kistelåg

vi ser os tilbage
og ser os selv
spejde fremad

vi vidste aldrig eller vi viste os aldrig og hvem kerer sig om det

i min selektive erindring
holdt hvide græsser
op med at drømme

vi siger de samme ting på samme måde i Limbo

yotsumono 11.01 2018



awestruck by the universe
we peel all the paint
off a can of corn

bored? let’s invent
a new weapon

not that I didn’t try
but her groaning-chip’s
cracked

at 6PM the jackdaws
sound like falling glass

.

slået med beundring af universet
piller vi al maling
af en dåse majs

keder du dig? lad os opfinde
et nyt våben

ikke at jeg ikke prøvede
men hendes stønne-chip
er flækket

klokken 18 lyder allikerne
som faldende glas

file date 11.01 2018