Yellowhammer / Guldspurv

a yellowhammer lest you should mourn your ship

elevating an olive to a planetary state using chairs only

still orange red purple earlier sunset

shortening the days you thought would fit in a shoebox

in a dream your old screams reappear with faces you can’t recall

where the land ends the sea begins or a falling yellowhammer

.

en guldspurv så du ikke skal sørge over dit skip

ophøjer en oliven til status af planet kun ved hjælp af stole

stadig orange rød lilla tidligere solnedgang

afkorter dagene du troede ville ku’ være i en skotøjsæske

i en drøm kommer dine gamle skrig tilbage med ansigter du ikke kan huske

hvor landet ender begynder havet eller en faldende guldspurv

Midsummer Scene /Midsommerscene

Midsummer Scene

in the dopamine field
a steel sphinx yawns
herding orphaned screams

writing water-letters
to the moon before coming home
a wandering eye

leaning on his stick of sorrows
the shadow-man old as Earth
waits for the bus

listening to your ear
I hear rain creating a canopy
for Mendelssohn

in retrospect T. sees
a tree
from behind

on the ship bones are raised
for the sails we lost
inside sparrows

we got the thorns
while the ink got
the blackness of day

after vesper
the god of lesser winds
reads H. C. Andersen
to butterflies

a lost forest reappears
in the alabaster bowl meant
for sleepers’ sighs

.

Midsommerscene

på dopaminmarken
gaber en stålsfinks
vogtende forældreløse skrig

skriver vandbreve
til månen før det kommer hjem
et vandrende øje

lænende sig til sin sorgernes stok
venter skyggemanden gammel som Jorden
på bussen

lyttende til dit øre
hører jeg regn der laver en baldakin
til Mendelssohn

i bakspejlet ser T.
et træ
bagfra

vi fik tornene
mens blækket fik
dagens sorthed

efter vesper
læser guden for de mindre vinde
H. C. Andersen
for sommerfugle

en skov der var fortabt
genopstår i alabastskålen
beregnet til
de sovendes sukke