the last days / de sidste dage

in these the last of days you can get cheap replicas of bomber pilots’ watches

before the end of days your third person persona could count sparrows

before the world ends you could give each washing machine in the laundry its own name

before the world ends you can break something between days

in these the last of days you make an island of ifs and buts

waiting for the end of it all you put quacks back into the ducks they came from

.

i disse de sidste dage kan man få billige kopier af bombepiloters ure

før tidernes ende kunne din tredje persons persona tælle spurve

før verden ender kunne du give alle vaskemaskiner på vaskeriet sit eget navn

før verden ender kan du ødelægge noget mellem dage

i disse de sidste dage kan du lave en ø af hvisser og menner

mens du venter på altings ophør putter du rapper tilbage ind i de ænder de kom fra

yet more likes / stadig flere som’er

like a thorn in the word elbow you set out to sea

like a leaf in the wind the leaf in the wind

like you wanted to say something but an apple got in the way

like the silence after your argument with the mirror

like a parrot machine your left knee insists on turning towards Betelgeuse

like the dismantling of the Put One Thing on Top of Another Thing Society and coins under table legs

like the wishing well in Pandora’s eyes

like the simile that never made you think of swallows

.

som en torn i ordet albue tager du til søs

som et blad i vinden bladet i vinden

som du forsøgte at sige noget men et æble kom i vejen

som stilheden efter dit skænderi med spejlet

som en papegøjemaskine insisterer dit venstre knæ på at vende mod Betelgeuse

som opløsningen af Selskabet til at sætte én ting oven på en anden og mønter under bordbenet

som ønskebrønden i Pandoras øjne

som similien der aldrig fik dit til at tænke på svaner

even more likes / endnu flere som’er

like when you believed the stories Castaneda spun in his brain cocoon

like Victoria’s requiem while the rain falls and falls and falls

like you were someone else that did this to you: spoke without expecting an answer

like the stairs in your knee leading to a hall of tongues and tremors

like a mercury butterfly patiently waiting for its needle

like the stale chocolate passed down from your ancestral oak

like when space takes over your mouth and your chair becomes empty

like the offence you can make yourself feel attacked by pollen

.

som da du troede på de historier Castaneda vævede i sin hjernekokon

som Victorias requiem mens regnen falder og falder og falder

som om du var en anden der gjorde det mod dig: talte uden at forvente svar

som trapperne i dit knæ der leder til en sal af tunger og tremorer

som en kviksølvsommerfugl der tålmodigt venter på sin nål

som den dårlige chokolade nedarvet fra din fædrende eg

som når rummet overtager din mund og din stol bliver tom

som den krænkelse du kan få dig selv til at føle angrebet af pollen

likes/som’er

like the core of an apple floating in zero gravity and someone says: Morning

like the arm that cannot reach what you desire: beach, world peace, Mount Meru, the off-switch on the mechanised kangaroo

like the table filling itself with things and papers that’ll help you remember that you’re not stranded in a storm in Antarctica

like a door in the middle of the room with nothing behind it and a jar of eyes

like a rubber band that never worked as a substitute for a guitar string

like the tiny screw that probably fell off some electronic gadget hibernating in your shoe

like trying to find another word for cucumber because it’s such a wrong sound

like the shadow on your table that calls you Ammundsen for no apparent reason

.

som æbleskroget der svæver omkring et sted uden tyngdekraft og nogen siger: Morgen

som armen der ikke kan nå det du ønsker: stranden, verdensfred, Meru Bjerget og sluk-kontakten på en mekaniserede kænguru

som bordet der fylder sig selv med ting og papirer der skal hjælpe dig med at huske at du ikke er fanget i en storm på Sydpolen

som døren i midten af stuen uden noget bag sig og en krukke fuld af øjne

som elastikken der aldrig fungerede som erstatning for en guitarstreng

som den bitte lille skrue der sandsynligvis faldt af et elektronisk apparat der overvintrer i din sko

som at prøve at finde et andet ord for agurk fordi det er sådan en forkert lyd

som skyggen på bordet der kalder dig Ammundsen uden øjensynlig grund

.

like when you try to put the silence back into your imaginary cat

like a boat on a lake in your ear you live with the wind

like when an illness becomes all you are and your kitten

like the 2 in your stream of 1s and 0s and the mirror that’s empty on both sides

like a mole in the saint you thought you’d ask to help you find a teaspoon of mustard powder

like the radish on the moon right there where you parked your heart

like when your past constantly end up being your present and vice-versa

like the grass that still won’t tell you about its dreams

.

som når du prøver at proppe stilheden tilbage i din fantasi-kat

som en båd på en sø i dit øre lever du med vinden

som når en sygdom bliver alt hvad du er og din killing

som 2tallet i din strøm at 1ere og 0er og spejlet der er tomt på begge sider

som muldvarpen i helgenen du tænkte ku’ hjælpe dig med at finde en teskefuld sennepspulver

som radisen på månen lige der hvor du parkerede dit hjerte

som når din fortid konstant ender op med at blive din nutid og omvendt

som græsset der stadig ikke vil fortælle dig om sine drømme

seq. 27-12-18

bursting with darkness incomprehensible light

a faint calling flooding the desert of lost eyes

no one’s not here finding the ladder in the book

butterflies of grief filling the cave of wind

and then you see you’re a dog too watching The Frozen Ones

wipe that face from the mirror and see the nail

.

bristefærdig af mørke ubegribeligt lys

en fjern kalden fylder de fortabte øjnes ørken

ingen er her ikke til at finde stigen i bogen

sorgens sommerfugle fylder vindens hule

og så ser du at du også er en hund der betragter De Frosne

tør det ansigt af spejlet og se sømmet

winter solstice / vintersolhverv

winter solstice

dad calls to say that time’s at a standstill. the length of the day has neither increased nor decreased. 0.00 +/- he says. he reads a newspaper so he must know.

birth of light uncreated to a cave of wind

.

vinersolhverv

far ringer for at sige, at tiden står stille. dagens længde er hverken tiltaget eller aftaget. 0.00 +/- siger han. han læser aviser, så han må vide det.

fødsel af det uskabte lys til en hule af vind

poem / digt – 16.12 -18

why do we sleep?

I see the question on the web
I see the the opposite question
forming the in the fog
that’s my mind

why don’t we when we need to
or think we need to?

don’t what? I ask next
and my eyes catch glimpse of a crossword
I was doing
– am doing –
and I have to look up
the name of a river

just because it only has
a two letter name
doesn’t mean
you can’t drown in it

.

hvorfor sover vi?
jeg ser spørgsmålet på nettet
jeg ser modspørgsmålet
tage form i tågen
der er mit sind

hvorfor gør vi det ikke
når vi har brug for det?

gør hvad? spørger jeg så
og mine øjne fanger et glimt af den krydsogtværs
jeg var i gang med
– er i gang med –
og jeg bliver nødt til at slå
navnet på en flod op

blot fordi den kun har
et navn på to bogstaver
betyder det ikke
at man ikke kan drukne i den

Timglaset #8

“Timglaset #8 has a list theme and is in itself a list – five booklets in 105×297 mm format held together by a banner. Absurd lists, angry lists, visual lists, list poems, a list which is a game, list skeletons, a library list, a list without items, stolen lists – it’s all in here. Contains visual work and written pieces, the vast majority of which are in English.

Includes work by Bengt Adlers, Bobbilott Fika, David Kjellin, Dolly Dolly, Elisabeth Mansén, Filip Lindberg, Jane Pearrett, Johannes S H Bjerg, Jonas Ellerström, K Sivert Lindberg, Malcolm Green, Marco Giovenale, Michael Björn, Ozelot, Paul Tone, pete spence, psw, Robin Tomens, Sacha Archer, Sofie Herner/Nolan Throop and Volodymyr Bilyk.”

Order here