seq./sekv. 07-09-19

while N. was looking at an ear on a tree his navel made of copy of itself in his ego

real and imagined hurt is sexless and can replace any ink or salmon

she used the word ’soul’ and I went deaf and out for bread

sighing like a fish I cross the railroad track

we came out of it alive in the blue shed

a child withering stars

.

mens N. kiggede på et øre på et træ lavede hans navle en kopi af sig selv i hans ego

virkelig og indbildt smerte er kønsløst og kan erstatte al blæk eller alle laks

hun brugte ordet ’sjæl’ og jeg blev døv og hentede brød

sukkende som en fisk krydser jeg jernbanesporet

vi kom ud af det i live i det blå skur

en barn visnende stjerner

Midsummer Scene /Midsommerscene

Midsummer Scene

in the dopamine field
a steel sphinx yawns
herding orphaned screams

writing water-letters
to the moon before coming home
a wandering eye

leaning on his stick of sorrows
the shadow-man old as Earth
waits for the bus

listening to your ear
I hear rain creating a canopy
for Mendelssohn

in retrospect T. sees
a tree
from behind

on the ship bones are raised
for the sails we lost
inside sparrows

we got the thorns
while the ink got
the blackness of day

after vesper
the god of lesser winds
reads H. C. Andersen
to butterflies

a lost forest reappears
in the alabaster bowl meant
for sleepers’ sighs

.

Midsommerscene

på dopaminmarken
gaber en stålsfinks
vogtende forældreløse skrig

skriver vandbreve
til månen før det kommer hjem
et vandrende øje

lænende sig til sin sorgernes stok
venter skyggemanden gammel som Jorden
på bussen

lyttende til dit øre
hører jeg regn der laver en baldakin
til Mendelssohn

i bakspejlet ser T.
et træ
bagfra

vi fik tornene
mens blækket fik
dagens sorthed

efter vesper
læser guden for de mindre vinde
H. C. Andersen
for sommerfugle

en skov der var fortabt
genopstår i alabastskålen
beregnet til
de sovendes sukke

6’er 09-08-19

seedless a boy of grass curls into a Monday

when the moths come out voices go back into their jars

now the park is dug up we’ve made a home for the rain

mindful of jellyfish the sky walks barefoot

seven billion I’s and blind Zui-Pe airs his steel gull

then we test the earthquake machine on a flying piano

.

kernefri krøller en dreng af græs sig ind i en mandag

når natsværmerne kommer frem går stemmer tilbage i deres krukker

nu da parken er gravet op har vi lavet et hjem til regnen

opmærksom på gopler vandrer himlen barfodet

syv milliarder jeg’er og blind Zui-Pe lufter sin stålmåge

så tester vi jordskælvsmaskinen på et flyvende klaver