Time Went into a House / Tiden gik ind i et hus

time went into a house
and left bits of itself
in every room

in every chair
and couch
on every stool
and table

it left bits of itself
in every pocket
in every jacket
and every shirt
and in the pockets
of all the trousers
it could find

in every jar
and biscuit tin

in every box
and every barrel

and some with the ever circling goldfishes

time left small bundles
of itself behind
to help out
those who keep saying
“when I can find the time
I will enjoy this
I will enjoy that
I will do this
I will do that
and watch cornflowers
open and close their
blue eyes”

but when it came
to the backroom
where I sat
pondering why
coffee gets cold so quickly
and people in photographs
do not age
it had but a tiny bit left
wrinkled and dry

it left it on my cardboard box table
beside the cold coffee
with a little sigh

before it went out
the back door

and merged with the dusk

tiden gik ind i et hus
og efterlod små stykker
af sig selv
i alle værelser

i alle stole
og sofaer
på all taburetter
og alle borde

den efterlod små stykker af sig selv
i alle lommer
på alle jakker
og alle skjorter
og i lommerne
på alle bukser
den kunne finde

i enhver krukke
og kagedåse

i enhver æske og kasse
og alle tønder

og lidt hos de evigt cirklende guldfisk

tiden efterlod små bundter
af sig selv
for at hjælpe dem
som bliver ved med at sige
”når jeg finder tiden til det
vil jeg nyde dette
vil jeg nyde hint
vil jeg gøre dette
vil jeg gøre hint
og betragte kornblomsterne
åbne og lukke
sine blå øjne”

men da den kom
til baglokalet
hvor jeg sad
og spekulerede over
hvorfor kaffe bliver
så hurtig kold
og mennesker på fotografier
ikke ældes
havde den kun en lille stump tilbage
rynket og tør

den efterlod den på mit papkassebord
ved siden af den kolde kaffe
med et lille suk

før den gik ud
af bagdøren

og blev ét med tusmørket

09.07.20

blue
sea

white
sails

blue
sky

white
sails

white
clouds

blue
sea

white
gulls

blue
sky

blue
sea

blue
sea

white
sails

white
sails

blue
sea

blue
sky

blue
sea

blue
sky

white
sails

going
beyond

the
blue
sea

blåt
hav

hvide
sejl

blå
himmel

hvide
sejl

hvide
skyer

blåt
hav

hvide
måger

blå
himmel

blåt
hav

blåt
hav

hvide
sejl

hvide
sejl

blåt
hav

blå
himmel

blåt
hav

blå
himmel

hvide
sejl

der
forsvinder
bag

det
blå
hav

garden poem / havedigt

you will need to wade through
chanting mushrooms 2 meters tall

and the white clouds
of their off-spring

to be brushed by praying twigs and leaves
stretching and swaying dropping

hundreds-and-thousands on the wings of beetles
and aphids alike not to mention the detached eyes

of deer and newts floating seeingly about
the garden without blinking

to get to the place
where the fire cat lives

and once you’re there
– if you are lucky –

you will forget
why you came

and settle for stroking
the grass and the sleeping dandelions

while the sun bathes
in a dark pond

.

du må vade gennem
messende paddehatte 2 meter høje

og deres afkoms
hvide skyer

at blive strejfet af bedende kviste og blade
der strækker sig og svajer mens de drysser

krymmel på billers og tordenfluers vinger
uden forskel for ikke at nævne de løsrevne øjne

af hjorte og salamandre der svæver
rundt i haven uden at blinke

for at komme til stedet
hvor ildkatten lever

og når du endelig er fremme
– hvis du er heldig –

vil du glemme
hvorfor du kom

og nøjes med at stryge
græsset og de sovende mælkebøtter

mens solen bader
i en mørk dam